Ny teknologi

Festivalens energiforsyning og teknologier
 

Hovedparten af festivalens energikilder var baseret på biomasse, (i rå form træ, halm o. lign.) eller raffineret til biobrændstof (ethanol, rapsolie o. lign.). Festivalen vil fik størstedelen af sin energi fra: en Stirling-motor, Viking-forgasser, rapsolie-generator, 2. generations  bioethanol-generatorer, cykelenergi og solceller.
Ved at effektivisere energiforbruget på festivalen blev elforbruget halveret. Energiforbruget blev dækket af vedvarende energikilder, som gjorde festivalen CO2-neutral. Energien fra de vedvarende energikilder blev tilkoblet elnettet, der stabiliserede og optimerede energiforsyningen.

Stirling Danmarks Stirling-motor

I en kælder på DTU står en skriggrøn motor på to tons og det, virksomhedens direktør beskriver som ‘en almindelig palle-størrelse’. I september skal den levere strøm til CO2PENHAGEN. I fremtiden vil den kunne forsyne skoler, hospitaler, landsbyer og ø-samfund.
 
‘Enhver større bygning med et varmebehov er en potentiel kunde’, fortæller Lars Jagd, direktør for virksomheden Stirling DK som har fremstillet motoren. ‘Vi gør kunderne uafhængige af fossile brændstoffer og sætter dem i stand til at være selvforsynende’.
 
Stirling-motoren drives af træflis, som stammer fra området omkring DTU og som ellers ville være blevet smidt ud; ganske almindeligt haveaffald. Forbrændingen foregår ikke i selve motoren, men udenfor i brændkammeret, hvilket betyder at man kan udnytte energien i biobrændsel. Det kan ikke lade sig gøre i en almindelig motor.
 
Med Stirling-motoren er fleksibiliteten større end i en almindelig motor. Alle former for biomasse, herunder organisk affald, kan bruges i motoren. Med en næsten hvilken som helst lokal, organisk energikilde vil den kunne producere energi til en bygning eller et lokalområde.
 
Biobrændsel som den træflis, der holder Stirling-moteren i gang, er CO2-neutralt fordi brændslet stammer fra det, Lars Jagd betegner som naturlig vækst:
 
‘Hvis man brænder en gren af, udleder det CO2. Men den nye gren, som vokser ud, vil suge en tilsvarende mængde CO2 til sig. På den måde er teknologien CO2-neutral’. 

Ifølge EU vil biomasse en dag kunne dække halvdelen af Europas energiforbrug. Lars Jagd mener, at biomasse er den mest effektive vedvarende energikilde: ‘Desværre har der været alt for lidt fokus på biobrændsel. Men nu er det heldigvis ved at ændre sig. Biomasse har stort potentiale’.

Rapsoliegenerator

Rapsolie er meget mindre skadeligt for miljøet end de fossile brændstoffer, vi bruger i dag for at holde motoren kørende. Den CO2 der frigives i luften, når rapsolie brændes af i dieselmotoren er allerede blevet absorberet i atmosfæren, da rapsfrøet voksede. Som sådan er det CO2-neutral – modsat til fossilt brændsel, diesel.

På CO2PENHAGEN blev energien, der blev prtoduceret af rapsoliegeneratoren anvendt energi til festivalens Lounge- og Explore Zone. 

Absorptionskøling

I Music Zone, var drinks kølet ved hjælp af absorption, hvilket betyder, at kølingen genereres af overskudsvarme fra et kraftvarmeværk. CO2PENHAGEN effektiviserede energiforbruget ved at udnytte overskudsvarmen fra festivalens rapsoliegenerator, og festivaldeltagerne kunne med god samvittighed drikke en kold øl i baren!

eTenzor cykler

eTenzor motionscyklen er et helt nyt koncept, hvor cykeltræningen ikke kun gør godt for krop og sind! Ved cykling skabes nemlig energi, der optages i et batteri, der kan kobles hvor som helst, ved hjælp af en adapter.

E-core Transverse Flux Machine (ETFM) er en ny mekanisk design af Switched Reluctance Machine (SRM). Det nye design er at udvikle og patenteret i samarbejde med Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik i Danmark.

ETFM producerer en meget præcis og reproducerbar modstand og opretholder et højt omdrejningsniveau til lav hastighed, og er derfor et unikt design til fitness-programmer.

ETFM og eTenzor cykel er designet af AWS Technology, som du kan læse mere om på www.awstechnology.dk 

DTU’s Viking-forgasser

Til daglig kører DTU’s Viking-forgasser på træflis. Men under festivalen blev også festivalgæsternes service et supplement, så gæsternes affald også kunne bidrage til energiproduktionen – og dermed med affaldet, om man så må sige, omdannet til rockmusik! Forgasseren producerede ca. 10-15 kW i timen, der blev udnyttes på festivalens scener, barer og i madboder. På CO2PENHAGEN leverede forgasseren alene 22 procent af festivalens energi.

På DTU har forgasningsanlægget været et løbende projekt gennem mere end 20 år. Det særlige ved DTU’s forgasser er, at den forgasser træflis uden at danne tjære som biprodukt, hvilket ellers har været et stort problem for forgassersystemer. Blandingsgassen fra Viking-forgasseren kan således uden videre benyttes til afbrænding efter rensning i et partikelfilter.

I forgasseren bliver træ transporteret ind i et pyrolysekammer, hvor varmen får træet til at afgive brændbare gasser. Når træet forlader pyrolysekammeret er det i form af trækul, der forgasses i et andet kammer, hvormed 93 procent af massen fra træflis og service er udnyttet til forgasning. Det er netop denne todeling af forgasningsprocessen, der sørger for den særligt rene gas.

Ud af træet kommer en blandingsgas, der forbrændes og trækker en generator. Den energi, der spildes undervejs, bliver udnyttet som fjernvarme.