Gode minder

LED-lys interagerer med publikum, af Totem Collective


Det unge designbureau Totem Collective, der udgøres af Christina Mejborn og Line Langballe, udarbejdede et meget smukt og interaktivt belysningskoncept til festivalen med de nyeste muligheder indenfor LED-belysningsteknologien. Projektet blev gennemført i samarbejde med lysvirksomheden Seelite.

LED-belysning blev monteret indendørs i vinduerne på DTU’s hovedbygning – 101 og gav en flot og stemningsfuld facade, hvor lyset langsom skiftede i mange farvenuancer og gjorde festivalpladsen til et spændende univers. Ligeledes blev 
LED-lamper integreret i et skovareal, der omkransede pladsen. Lampernes farve og stråleretning blev styret af sensorer, der reagerede på bevægelser fra publikum, når de bevægede sig rundt på området foran skoven. Et poetisk og fortryllende billede, der skabte en eventyrlig atmosfære på festivalpladsen. Samtidig gav installationen de festivaldeltagere, der legede og eksperimenterede med lyset, en fornemmelse af hvilke fantastiske muligheder LED lyset rummer. 

Cykelscenen


Festivalens cykelscene var det mest populære og vellykkede element på festivalen. Det kom i ca. 30 internationale og nationale medier. Dette var en levende opvisning, hvor de cyklende motionister var en del af showet. Her handlede det ikke om hvorvidt det var kunst eller teknologi, men at begge dele var indfiltret i hinanden. Cykelscenen var et fantastisk eksempel på innovativ scenekunst, hvor deltagerne optrådte i samspil med værten, og gjorde scenen til en levende interaktiv performance. Her spillede teknologierne hovedrollen i samspil med deltagerne.

På festivalens cykelscene formidlede både musikere, skuespillere, radioværter teknologien, mens publikum konkurrerede om at cykle strøm til musikken. Med publikum i centrum, mener vi, at vi har skabt et unikt og improviserende element i scenekunst.

Rollespil om vores grønne fremtid

 Rollespillet ”Changing the Game” udspillede sig midt i Explore-teltet, som var det univers på festivalen, der havde fokus på at formidle en verden af mange muligheder for en grøn fremtid – både via udstilling, interviews, talks, film og interaktion med publikum.

Med rollespillet handlede det om at aktivere og involvere publikum til en anderledes dialog om klima og energi. Festivaldeltagerne skulle designe og fremføre deres drømmescenarie for en bæredygtig fremtid – for derefter at føre det ud i virkeligheden. At skulle føre sin drøm ud, inden for rammerne af fysikkens love og vores samfunds økonomi, gjorde deltagerne en del klogere på de udfordringer vi står overfor nu. Rollespillet blev udviklet og ledet af en gruppe Ph.d.-studerende fra RISØ DTU kaldet Energy Crossroads, og blev spillet flere gange under festivalen. I relation til spillet, blev det på festivalpladsen formidlet på et stort banner, hvilke bæredygtige energikilder, der forsynede festivalen med CO2-neutral energi – og dermed demonstrerede festivalen som et fremtidens CO2-neutralt minisamfund.

CO2PENHAGEN Cycle Parade og Mr. Green

 
CO2PENHAGEN Cycle Parade startede fra Kongens Nytorv med en tale af Københavns Miljø- og Teknik Borgmester Klaus Bondam og opvisning med Mr. Green. Desuden holdte BBC Journalisten Emma Thomas en tale. Emma Thomas havde med 5 andre cykelentuiaster cyklet hele vejen fra London til København.

CO2PENHAGEN Cycle Parade  var et kæmpe optog af cyklister. Et levende cyklende teater, der opfordrede publikum til at tage cyklen ud til festivalen. På turen undervejs publikum underholdt af Mr. Green-eventen og karmakanonen der spillede musik. Optoget kørte igennem Østerbrogade og Strandvejen og vækkede kæmpe opsigt på deres vej til DTU. 
Da det festlige hold af grønne jakkesæt ankom på festivalen lørdag kl. 12, gik de på scenen og åbnede festivalen med en flot optræden en klima sang til anledningen. 

Happening i bus på biogas

Ved at deltage i en konkurrence om en klimarap hos P3-vært Henrik Milling, vandt 30 personer en adgang til festivalen gennem et radioprogram. Vinderne af konkurrencen fik samtidig chancen for at fremføre deres klimarap overfor hinanden, samtidig med de blev transporteret ud til festivalen i en bæredygtig grøn ”disco-bus”, der kørte på biogas. På denne måde blev deltagerne selv underholdningen, alt i mens Henrik Milling som konferencier gjorde sit for at holde stemningen højt blandt de disco-dansende og rappende buspassagerer. 1 km fra DTU stoppede bussen og slog midterdørene op til en scene. Her hoppede tre professionelle rappere ind og afholdt – ”Dansk bæredygtigt Verdensmesterskab i Rap”. Da bussen kort tid efter ankom til festivalen blev rappene genudsendt live i P3’s vogn, som sendte live-indslag fra festivalen.
 

Interaktion med publikum via mobilteknologi

I løbet af året op mod festivalen arbejdede fem grupper studerende fra DTU Informatik med mobilapplikationer og ny mobilteknologi. Målet var at integrere den nyeste teknologi i en oplevelsesrig aktivitet på festivalen, samt skabe et interaktivt show, hvor festivaldeltagerne deltog ved hjælp af mobiltelefonen.

Professionelle grafikere arbejdede sammen med de studerende om at formidle teknologien på en sjov, konceptuel og pædagogisk måde. Dette blev til flere spændende projekter med fremtidsperspektiver. Projekterne åbnede op for at festivalgæsterne gennem social interaktion, spil på storskærm og deltagelse i on-site konkurrencer, kunne skabe nye sociale netværk indenfor festivalens univers.

På festivalens lille scene i teltet ”Explore” kunne deltagerne spille innovative interaktionsspil på et stort lærred ved at styre mobiltelefonen via egne bevægelser. Spillene handlede bl.a. om hvordan man kommer af med forurenende biler ved at vælge miljøvenlig transport, man kunne kører racerløb med øko-biler –  og man kunne genbruge affald så det bliver en ressource i stedet for spild. 
 
” Festival Experience Sharing” opfordrede festivalgæsterne til at oprette en profil ved festivalens info-stand. Her kunne man oploade fotos og citater, der blev vist på en stor skærm. På den måde kunne mange festivalgæster dele deres oplevelser med hinanden, og oplevelserne kunne gemmes til efter festivalen hvor billederne kunne downloades. CO2PENHAGEN havde en god størrelse til dette forsøgsprojekt og tanken er, at det senere skal integreres på meget større festivaler.

2D stregkoder på øl-krus gjorde det muligt at bruge færre ølkrus og oven i købet få hurtig betjening! I festivalens barer kunne man købe tre øl i et krus. Når krusene skulle genfyldes, blev øllene ”scannet af” af barens særlige mobiltelefoner.

 

Lysinstallation af Hans E. Madsen


Kunstneren Hans E. Madsen skabte en flot installation med energibesparende lys. En konstruktionen med påmonterede lamper tegnede et flot arkitektonisk billede i aftenens mørke og formidlede gennem flot kunst at en energisparende fremtid er langt fra  kedelig eller uinspirerende.

Lysinstallation af en gruppe studerende fra DTU Bygningsdesign

Af Katrine From, Jacob Drachmann, Tobias Øhrstrøm. Konstruktion med lavenergi-lys. Gruppen lavede en ”træk- og tryk”-konstruktion af fiberrør med LED-lys. Installationerne blev til flotte billeder af svævende ”lyspinde” om aftenen. Alle materialer til konstruktionen blev fragtet ad de studerende med offentlig transport og samlet på DTU.
 

Warning: Undefined array key "plang" in /customers/a/2/d/co2penhagen.com/httpd.www/wp-content/themes/fresh-compact/footer.php on line 22 Warning: Undefined array key "plang" in /customers/a/2/d/co2penhagen.com/httpd.www/wp-content/themes/fresh-compact/footer.php on line 22